Hvad er en roadmapping-proces?
Roadmapping bliver ofte forvekslet med den pæne slide, hvor en tidslinje og nogle farvede bokse forklarer, hvad der sker hvornår. Men et godt roadmap er i virkeligheden kun toppen af isbjerget.
En roadmapping-proces er den løbende ledelsesproces, hvor du:
- Omsætter strategi, markedsindsigt og interne behov til konkrete temaer og initiativer
- Prioriterer, hvad der kommer først, og hvad der kan vente
- Visualiserer retningen, så den kan deles og diskuteres
- Binder beslutninger sammen med budgetter, ressourcer og eksekvering
- Justerer kursen, når data, marked eller organisation ændrer sig
Roadmap’et er resultatet af denne proces: et overskueligt overblik, der viser retning, prioritet og tidshorisont. Processen er det, der afgør, om det bliver et levende styringsværktøj eller bare endnu en fil i en mappe.
Det er vigtigt at skelne:
- Roadmap: Overblik over retning, temaer og vigtigste initiativer over tid. Højt niveau.
- Backlog: Detaljeret liste over opgaver, krav eller features. Operationelt niveau.
- Projektplan: Tidsplan og opgavefordeling for ét konkret projekt. Eksekveringsniveau.
- Releaseplan: Plan for, hvornår specifikke leverancer frigives til brugere eller kunder.
Roadmapping-proces handler derfor ikke om at lave endnu en detaljeret plan, men om at skabe et fælles beslutningsgrundlag mellem forretning, teknologi og ledelse. Det er også derfor, mange virksomheder bruger roadmap’et aktivt i ledelses- og bestyrelsesdialoger.
Hvornår giver roadmapping mening i en virksomhed?
Roadmapping giver mest værdi, når du har mange initiativer, interessenter og afhængigheder, der skal hænge nogenlunde sammen over tid. Typisk ser man det i tre sammenhænge:
- Strategiske roadmaps – når en ny strategi eller forretningsmodel skal omsættes til konkrete skridt over 1-3 år.
- Digitaliserings- og transformationsroadmaps – når systemlandskab, processer og organisation skal ændres hen over flere bølger.
- Teknologi- og arkitekturroadmaps – når platforme, data og infrastruktur skal udvikles gradvist uden at vælte driften.
Fælles for dem er, at:
- Der er flere teams, leverandører eller afdelinger involveret
- Ingen enkelt projektplan kan rumme hele billedet
- Ledelse og bestyrelse har brug for et overblik på tværs
- Beslutninger om investeringer og ressourcer skal ses i sammenhæng
Hvis du arbejder med strategiudvikling og forretningsmodeller, vil et roadmap typisk være bindeleddet mellem det langsigtede ambitionsniveau og det konkrete program af projekter. Her kan det være nyttigt at koble til virksomhedens øvrige arbejde med strategiudvikling og forandringsagenda.
Jo mere kompleks din portefølje er, jo større er gevinsten ved en struktureret roadmapping-proces. I små, overskuelige settings kan en simpel projektliste være nok. Men så snart du har parallelle satsninger, regulatoriske krav og afhængigheder mellem systemer eller markeder, begynder roadmapping at betale sig.
Trin 1: Definér formål, scope og ejerskab
Mange roadmaps dør, før de for alvor kommer i brug. Næsten altid fordi udgangspunktet er et tomt slide og ikke et klart formål.
Start med tre enkle spørgsmål:
- Hvad er det primære formål? (ikke fem formål på én gang)
- Hvad er scope? (hvad er med – og hvad er ikke med)
- Hvem ejer roadmap’et? (og hvem har vetoret)
Vælg ét primært formål
Et roadmap kan bruges til meget, men det fungerer bedst, når der er én hovedopgave. For eksempel:
- Understøtte strategi- og budgetbeslutninger i direktionen
- Skabe alignment på tværs af produkt, IT og forretning
- Kommunikere retning til teams og nøgleinteressenter
Formålet afgør, hvilket detaljeringsniveau, tidshorisont og visualisering du skal vælge senere.
Afgræns scope tydeligt
Scope handler både om hvad og hvor langt:
- Gælder roadmap’et hele virksomheden, et program, et produktområde eller kun IT-arkitektur?
- Dækker det 6, 12 eller 24 måneder frem? (jo længere horisont, jo grovere niveau)
- Er det kun ændringsinitiativer, eller også drift og vedligehold?
En tydelig afgrænsning gør det langt lettere at sige nej til ting, der ikke hører hjemme på roadmap’et, og fastholde fokus.
Udpeg ejer og kerne-team
Uden klart ejerskab bliver roadmap’et hurtigt til en politisk ønskeseddel. Du har brug for:
- En tydelig ejer (typisk produktchef, programleder, transformationsansvarlig eller CIO)
- Et lille kerne-team, der kan forberede input, lave oplæg til prioritering og opdatere planen
- Enighed om, hvem der må ændre på prioriteringer, og hvor beslutninger træffes
I komplekse organisationer er det ofte nødvendigt at koble roadmap’et til virksomhedens overordnede governance og organisering, så det ikke bliver et isoleret dokument, men en del af den faste beslutningsstruktur.
Trin 2: Saml input fra strategi, data og interessenter
Når formål og scope er på plads, handler næste skridt om at få et så komplet og nuanceret billede som muligt, før du begynder at sortere og prioritere.
Fire hovedkilder til roadmap-input
- Strategi og målbillede
Hvilke strategiske mål er sat? Hvilke forretningsmodeller, markeder eller segmenter er i fokus? Hvilke regulatoriske krav er på vej, som ikke er til diskussion?
Her kan det være relevant at genbesøge strategien og evt. tidligere analyser, så roadmap’et ikke ender som en løsrevet ønskeliste. - Markeds- og kundeindsigt
Kundefeedback, brugerundersøgelser, salgsindsigt, konkurrentbevægelser, branchedata. Mange undervurderer, hvor meget beslutningsstøtte der ligger i allerede eksisterende analyser og i det salgs- og kundeteams oplever i hverdagen.
Hvis din organisation mangler systematisk kundedata, kan du hente inspiration i, hvordan bedre markedsresearch løfter kvaliteten af prioriteringer. - Interne backlog- og projektdata
Eksisterende backlog, kendte tekniske gældsposter, igangværende projekter, kendte flaskehalse og initiativer der tidligere er blevet parkeret. Her ligger både skjulte risikoer og hurtige gevinster. - Risici og afhængigheder
Tekniske afhængigheder (systemintegrationer, dataflows), organisatoriske afhængigheder (kræver andre teams, kompetencer, nye roller) og eksterne risici (regulering, leverandører, partnerskaber). For eksempel reguleringskrav som EU AI Act, hvor det kan være nyttigt at se på, hvordan man kortlægger krav og indarbejder dem i planen.
Udskyd vurdering – saml først bredt
En klassisk faldgrube er at begynde at diskutere prioritet, mens man stadig samler input. Det gør to ting:
- Du risikerer at favorisere de mest højlydte interessenter
- Du mister overblikket over, hvad der faktisk er i spil
Saml derfor først alle relevante input i et enkelt, fælles format (for eksempel en tabel eller et digitalt værktøj), hvor hvert potentielt initiativ meget kort beskrives med:
- Navn og kort beskrivelse
- Hvilket problem/mulighed det adresserer
- Hvilke mål det understøtter
- Hvem der er “sponsor” eller afsender
Vurdering, gruppering og prioritering kommer i de næste trin.
Trin 3: Oversæt input til temaer og initiativer
Når du har en lang liste af mulige indsatser, er næste skridt at gøre den menneskeligt håndterbar. Det gør du ved at samle beslægtede indsatser i temaer og definere få, centrale initiativspor.
Fra enkeltidéer til temaer
Start med at stille spørgsmål som:
- Hvilke initiativer handler i bund og grund om det samme problem?
- Hvilke kan samles til én større satsning med flere delspor?
- Hvilke hører hjemme i samme del af kunderejsen, processen eller systemlandskabet?
Ud af det vil der typisk opstå 4-8 overordnede temaer, for eksempel:
- “Kundeoplevelse og selvbetjening”
- “Datafundament og integrationer”
- “Effektivisering af interne processer”
- “Regulering og compliance”
Under hvert tema kan du så definere 2-6 større initiativer, der kan tages fat i over tid. Det er disse temaer og initiativer, der senere vil danne rygraden i dit roadmap.
Fordelen ved temaer
At arbejde med temaer har tre tydelige fordele:
- Kommunikation: Det er langt lettere at forklare 5 temaer end 37 enkeltinitiativer i direktionen.
- Fleksibilitet: Detaljerne kan ændre sig inde i et tema uden at du skal ændre hele roadmap’et.
- Fokus: Det bliver tydeligt, hvad virksomheden ikke arbejder på i den kommende periode.
Tematisering er også der, hvor roadmapping løfter sig over klassisk projektporteføljestyring: fokus flytter fra enkelte projekter til problemer, der skal løses.
Trin 4: Prioritér med en enkel og synlig logik
Nu har du temaer og initiativer. Spørgsmålet er, hvad der skal komme først, og hvad der må vente. Her er det afgørende, at du bruger tydelige kriterier – og at de er kendt af de vigtigste interessenter.
Vælg 3-5 prioriteringskriterier
Typiske kriterier, der går igen i mange virksomheder:
- Forretningsværdi – forventet effekt på omsætning, margin, kundetilfredshed eller risikoniveau.
- Kundeværdi – hvor meget det forbedrer oplevelsen for centrale segmenter eller nøglekunder.
- Indsats/omkostning – estimeret ressourceforbrug i tid, penge og kompetencer.
- Risiko og afhængigheder – hvad sker der, hvis vi udskyder det? Hvad åbner det op for senere?
- Strategisk nødvendighed – nogle ting er ikke til forhandling (for eksempel regulatoriske krav).
Pointen er ikke at lave en perfekt model, men at være konsekvent. En simpel 1-5 scoring på hvert kriterium og en samlet vurdering er ofte rigeligt, hvis den bruges disciplineret.
Prioritering er ikke detaljeret planlægning
En vigtig skillelinje: Roadmapping handler om rækkefølge og fokus, ikke om at tidsestimere hver opgave i detaljer.
Det mest nyttige output fra prioriteringen er typisk:
- Hvilke 2-4 temaer er højeste prioritet de næste 6-12 måneder?
- Hvilke initiativer inden for de temaer skal vi igangsætte først?
- Hvad vælger vi bevidst fra eller skubber til senere?
Hvis du arbejder med faste budgetcyklusser, kan du med fordel koble prioriteringen til de økonomiske rammer, for eksempel ved at bruge principper som i “tre facit i stedet for ét budget” til at tænke i scenarier og kapacitet.
Gør beslutningslogikken synlig
En prioritering er kun robust, hvis andre kan se, hvorfor noget kom med, og andet røg ud. Derfor bør du dokumentere:
- Hvilke kriterier blev brugt
- Hvem deltog i prioriteringsmøderne
- Hvilke trade-offs blev eksplicit besluttet
Det kan være en hjælp at bruge en simpel beslutningsskabelon eller rammeværk. Her kan du hente inspiration i de modeller, der samles under beslutningsskabeloner, men tilpas dem til jeres virkelighed.
Trin 5: Visualisér roadmap’et i et format, der passer til formålet
Når du ved, hvad der er vigtigst, skal det gøres så overskueligt, at både ledelse, teams og nøgleinteressenter hurtigt forstår retning og prioritering.
Vælg passende visualisering
Der er tre formater, der dækker langt de fleste behov:
- Tidslinje (kvartaler/halvår)
God til bestyrelse og direktion, hvor fokus er: Hvad sker der i hvilken rækkefølge hen over de næste 12-24 måneder? - Now / Next / Later
Inddeler temaer og initiativer i “Nu”, “Næste” og “Senere” uden konkrete datoer. Velegnet, når usikkerheden er høj, eller når du vil undgå at låse dig på datoer. - Matrix eller kanban-lignende oversigt
For eksempel akser som “vigtighed” og “tidhorizont” eller kolonner for “Planlagt”, “Undervejs”, “Leveret”. God til løbende status og opfølgning.
Det afgørende er, at formatet understøtter det primære formål fra trin 1 – ikke at det ser flot ud.
Hold detaljeniveauet højt nok – men ikke for højt
Et roadmap skal vise temaer og større initiativer, ikke hver enkelt opgave. En god tommelfingerregel:
- Hvert element på roadmap’et skal give mening for ledelsen eller de teams, der skal eksekvere
- Hvis du har over 40-50 elementer på én side, er niveauet sandsynligvis for detaljeret
Gem opgaver, delprojekter og tekniske detaljer til backlog og projektplaner. Roadmap’et skal være læsbart på én side – fysisk eller på skærm.
Vis milepæle, afhængigheder og status groft
Selv om roadmap’et er på højt niveau, giver det ofte mening at indikere:
- Nøgledemilepæle (for eksempel “ny platform live”, “regulatorisk godkendelse”, “MVP lanceret”)
- Vigtige afhængigheder (temaer eller initiativer, der tydeligt kræver noget andet først)
- Overordnet status (planlagt, i gang, forsinket, leveret)
Hvis du arbejder med dashboards i forvejen, kan det være oplagt at bruge samme visuelle sprog. Der findes gode principper for, hvordan du laver dashboards, der ikke spilder nogens tid – meget af det kan genbruges til roadmap-visualisering.
Trin 6: Forankr roadmap’et i ledelse, governance og beslutninger
Her knækker filmen ofte for virksomheder: Roadmap’et er lavet, alle var enige på workshoppen, og så sker der… ikke ret meget.
Hvis roadmapping skal være en reel ledelsesproces, kræver det, at du får styr på governance: roller, mødestruktur og beslutningsregler.
Definér roller og ansvar
Som minimum bør følgende være klart:
- Roadmap-ejer – ansvarlig for at holde roadmap’et opdateret, samle input og forberede beslutninger.
- Beslutningsforum – typisk en styregruppe, porteføljeboard eller ledelsesgruppe, der godkender større ændringer og prioriteringer.
- Bidragsydere – produktansvarlige, it-ledere, driftsansvarlige, salgsledere m.fl., der løbende bidrager med data, forslag og status.
Hvis du i forvejen arbejder systematisk med governance og organisering, kan roadmap’et relativt nemt kobles ind, så det passer til eksisterende møder og beslutningsgange.
Etabler en enkel mødestruktur
Du behøver ikke bygge et stort bureaukrati op omkring roadmap’et. Men du har brug for en fast rytme, hvor det bliver brugt aktivt:
- Månedligt eller kvartalsvist roadmap-review
Her gennemgås status på hovedtemaer, større ændringer i forudsætninger og evt. nødvendige justeringer. - Årligt eller halvårligt strategitjek
Her vurderes, om roadmap’et stadig afspejler strategiens retning, eller om der er behov for større kurskorrektioner.
Erfaringen fra andre procesområder, f.eks. SOP-arbejde, er, at faste møder gør hele forskellen på noget, man taler om, og noget, man bruger. Principperne fra “4 faste møder” kan relativt direkte oversættes til roadmapping.
Aftal, hvordan ændringer håndteres
Et levende roadmap skal kunne ændre sig, men ikke på en måde, der gør det uforudsigeligt for alle andre. Aftal derfor:
- Hvilke ændringer kan roadmap-ejer selv foretage (for eksempel mindre tidsjusteringer)
- Hvilke ændringer kræver beslutning i et ledelsesforum (for eksempel ændret prioritering af hovedtemaer)
- Hvordan ændringer kommunikeres til teams og nøgleinteressenter
Her kan det være nyttigt at lade sig inspirere af enkel governance-praksis: mindst mulig struktur, der stadig sikrer transparens og forudsigelighed.
Trin 7: Kobl roadmap’et til eksekvering, budget og mål
Et roadmap beskriver hvorfor og hvad. Eksekvering kræver også styr på hvordan og med hvilke ressourcer. Her er det vigtigt at holde skellet til projektplaner og backlog levende, samtidig med at der er en tydelig kobling.
Fra temaer til konkrete leverancer
For hvert prioriteret tema eller initiativ bør du kunne svare på:
- Hvilke projekter eller streams skal igangsættes?
- Hvilke teams har ejerskab for leverancerne?
- Hvilke milepæle forventer vi, før vi kan sige, at initiativet har skabt værdi?
Herfra oversættes elementer på roadmap’et typisk til:
- Projektforslag eller business cases
- Produktbacklogs og sprintplaner
- Forandrings- og uddannelsesplaner i organisationen
Kobl til budget og kapacitet
Roadmap’et er et stærkt værktøj til at gøre budgetter og ressourcetildeling mere gennemsigtig:
- Hvert hovedtema kan knyttes til en budgetramme (CAPEX/OPEX, interne timer, eksterne omkostninger)
- Kapacitetsgrænser i nøglefunktioner (for eksempel udvikling, drift, salg) kan tydeliggøre, hvor meget der reelt kan gennemføres i en periode
- Scenarier (basis, ambitiøs, konservativ) kan kobles direkte til, hvor langt roadmap’et forventes at flytte sig under hver.
Pointen er at undgå det klassiske problem, hvor roadmap’et ser godt ud, men reelt forudsætter flere ressourcer, end der er til rådighed.
Mål og effekter: KPI/OKR kobling
For at sikre, at roadmap’et ikke bare bliver en aktivitetsliste, bør du tydeligt knytte de vigtigste initiativer til:
- KPI’er (key performance indicators) – for eksempel kundetilfredshed, gennemløbstid, oppetid, churn, NPS
- OKR’er (objectives and key results) – hvor de enkelte initiativer understøtter konkrete objectives
Det gør det nemmere at evaluere, om roadmap’et faktisk leverer på strategien, og ikke kun på mængden af gennemførte projekter. Her kan praktiske værktøjer som implementerings-tjeklister være en hjælp til at få hul på eksekveringen på en struktureret måde.
Trin 8: Vedligehold roadmap’et løbende
Det mest oversete trin i mange guides er vedligeholdelsen. Et roadmap, der ikke opdateres, mister troværdighed på få måneder og bliver hurtigt parkeret som “noget vi lavede dengang”.
Behandl roadmap’et som en levende model
For at holde roadmap’et relevant bør du som minimum:
- Have versionering, så større ændringer kan spores (v1.0, v1.1 osv.)
- Notere dato for seneste opdatering, så alle kan se, hvor frisk informationen er
- Kunne forklare hvorfor større ændringer er foretaget (ændrede forudsætninger, læring, eksterne krav)
Etabler en simpel opdateringsrytme
Der findes ikke én universel frekvens, men et robust setup kunne være:
- Månedlig light-opdatering i kerne-teamet, hvor status og små justeringer håndteres.
- Kvartalsvis gennemgang i ledelses- eller porteføljeforum, hvor større ændringer godkendes.
- Årlig (eller halvårlig) strategisk revision, hvor sammenhængen med strategi og eksterne trends genbesøges.
Det afgørende er, at rytmen er kendt og forudsigelig – og at roadmap’et bruges på de møder, hvor vigtige beslutninger træffes.
Indbyg læring og feedback
Hver gang du justerer roadmap’et, er det en mulighed for at blive klogere:
- Hvilke initiativer gav hurtigere (eller langsommere) effekt end forventet – og hvorfor?
- Hvor undervurderede I kompleksiteten eller afhængighederne?
- Hvor overraskede markeds- eller teknologiudviklingen jer?
Hvis du arbejder med længerevarende transformations- eller digitaliseringsforløb, giver det mening at koble denne læring til jeres øvrige indsatser inden for digital transformation og forandringsledelse.
Typiske faldgruber i roadmapping-processen
De fleste problemer, man ser omkring roadmaps, handler i virkeligheden om organisering og forventningsstyring – ikke om den grafiske fremstilling.
For detaljeret – eller for overfladisk
Nogle roadmaps bliver til halv-udtømmende projektplaner med datoer for alt. Andre bliver så luftige, at de ikke kan bruges til andet end at nikke til.
Løsning: Vær eksplicit om, hvilket niveau roadmap’et ligger på, og hvor detaljerne hører hjemme (projekter, backlog, releaseplaner).
Roadmap som løfte i stedet for retning
Hvis roadmap’et bliver opfattet som et løfte om præcist hvad der leveres hvornår, vil du uundgåeligt skuffe nogen. Usikkerhed og ændrede forudsætninger er en del af virkeligheden.
Løsning: Vær tydelig om, at roadmap’et viser prioriteret retning, ikke en kontrakt. Brug formater som Now/Next/Later, når usikkerheden er høj.
Manglende opdatering og ejerskab
Uden tydeligt ejerskab og en fast rytme bliver roadmap’et hurtigt forældet. Resultat: Teams og ledelse ignorerer det, og hver afdeling laver deres egen plan i stedet.
Løsning: Udpeg en klar ejer, et kerne-team og en enkel governance-struktur, som faktisk passer til organisationens størrelse og modenhed.
Roadmapping i siloer
Hvis forretning, IT, drift og salg laver hver deres roadmap uden fælles proces, står du tilbage med fire pæne dokumenter og ingen samlet retning.
Løsning: Roadmapping skal være en fælles proces med tværgående deltagelse og et fælles beslutningsforum – ikke noget, hver enhed gør for sig selv.
Eksempler på roadmaps i forskellige kontekster
For at gøre det mere konkret er her tre typiske typer roadmaps, og hvad de typisk fokuserer på.
Strategisk virksomheds-roadmap
Formål: Omsætte en ny strategi til overordnede initiativer over 2-3 år.
Typiske temaer:
- Markedsudvidelse (nye segmenter eller geografier)
- Produkt- og tilbudsudvikling
- Organisatoriske ændringer og kompetenceudvikling
- Digitalisering af nøgleprocesser
Brug: Direktion og bestyrelse bruger det til at styre retning og større investeringer, mens funktionschefer bruger det som ramme for deres egne planer.
Teknologi- og arkitektur-roadmap
Formål: Udvikle systemlandskab, datafundament og teknisk platform over tid, uden at sætte driften over styr.
Typiske temaer:
- Modernisering af kerneplatforme
- Integrationer og dataflow
- Sikkerhed og compliance
- Understøttelse af nye forretningskrav (for eksempel AI, nye kanaler)
Brug: IT-ledelse og arkitekturteams bruger det til at styre prioritering af tekniske indsatser og afhængigheder til forretningen. Her er forbindelsen til IT-arkitektur og systemlandskab ofte tydelig.
Innovations- eller produkt-roadmap
Formål: Skabe retning for udvikling af nye produkter, features eller koncepter i en portefølje.
Typiske temaer:
- Eksperimenter og prototyper
- Udvidelse af kerneprodukt
- Go-to-market aktiviteter
- Kunderejseforbedringer
Brug: Produktchefer og innovationsansvarlige bruger det til at afstemme retning med salg, marketing og udvikling. Ofte koblet til praksis omkring innovationsprocesser og go-to-market playbooks.
En simpel roadmapping-kadence over tid
For at samle det hele kan du tænke din roadmapping-proces som en tilbagevendende rytme i virksomheden.
Årshjulet i grove træk
- 1. Forberedelse (årligt / halvårligt)
Opdater strategiske mål, markedsindsigt og større eksterne forudsætninger. Fastlæg evt. justeret scope for roadmap’et. - 2. Indsamling af input (1-2 uger)
Struktureret indsamling af forslag, data og observationer fra relevante interessenter og eksisterende backlog/projektportefølje. - 3. Gruppering og prioritering (1-2 workshops + analyse)
Tematisering af input, vurdering efter fælles kriterier og forslag til prioriteret roadmap fra kerne-teamet. - 4. Visualisering og godkendelse
Udarbejdelse af overskuelig visualisering, gennemgang i beslutningsforum og eventuelle justeringer. - 5. Eksekvering og opfølgning (løbende)
Initiering af projekter og initiativer, kobling til backlog og budgetter, løbende status via månedlige/kvartalsvise reviews. - 6. Løbende vedligehold
Opdatering af status, mindre ændringer, indarbejdelse af læring og nye forudsætninger.
Pointen er ikke at gøre roadmapping til et stort administrativt projekt, men at gøre det til en fast, men let struktureret rytme, som binder strategi, beslutninger og dagligt arbejde bedre sammen.
Hvad betyder det for din virksomhed?
Hvis du står med mange initiativer, uklar prioritering og en fornemmelse af, at strategi og hverdag ikke helt taler sammen, er en enkel men konsekvent roadmapping-proces ofte et af de mest effektive greb, du kan indføre.
Start småt: Afklar formål og scope, udpeg et kerne-team, og lav første version af et roadmap, der kan bruges i næste ledelsesmøde. Byg derfra governance, rytme og visualisering op, efterhånden som organisationen får øje på værdien.
Det vigtigste er ikke, hvilket værktøj du bruger, eller hvor flot din slide bliver. Det vigtigste er, at roadmap’et bliver et fælles beslutningsgrundlag, som ledelse og teams faktisk orienterer sig efter – og justerer, når virkeligheden ændrer sig.




Relaterede indlæg
Tilkoblet Organisering og governance, Strategiudvikling og forretningsmodeller